BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du bred erfaring inden for HR området? Er du god til have mange bolde i luften og bevare overblikket og har du lyst til positivt og engageret at indgå i vores HR team? – så er det måske dig vi søger.
En mangeårig medarbejder har dygtiggjort sig og skal nu bruge sin uddannelse i en anden stilling på Kofoedsminde, så vi har brug for dig. Kofoedsmindes HR team består samlet set af en HR-chef og 4 HR konsulenter, et vagtplanlægger team med 5 planlægningskonsulenter, et arbejdsmiljøkontor bestående af 2 konsulenter samt en kontorelev. Vi er et servicerende team på Kofoedsmindes administration og arbejder tæt sammen med øvrige teams, bl.a. Sundhed og Udvikling samt hele ledergruppen, tillidsfolk, eksterne samarbejdspartnere og naturligvis alle ca. 480 medarbejdere.
Som HR konsulent har du en stor berøringsflade hvilket kræver imødekommenhed, koordinering, overblik og gode kommunikationsevner i løsning af opgaver, der ofte har mange parter involveret.
Du er en alsidig, hjælpsom, løsningsorienteret og stabil kollega med godt humør. Du har gode samarbejdsevner og du forstår vigtigheden i at løfte i flok og støtte hinanden samt har interesse for eller erfaring med nedenstående primære opgaver:
- Juridiske- og ansættelsesretslige opgaver, så som til- og fratrædelser, ændring af ansættelsesgrad, ny ferielov, barselsregler, seniorordning mv.
- Fravær- og nærværs opfølgning
- Rekruttering og kompetenceudvikling
- Ad hoc-opgaver for ledere og medarbejdere – både personligt, skriftligt og telefonisk.
Vi forestiller os, at
- du har en relevant uddannelse – gerne almen kontoruddannelse med erfaring i personalejura og ansættelsesret
- du er en rutineret IT-bruger og kommer hurtigt ind i nye systemer
- du er åben og imødekommende, god til at formulere dig skriftligt og du er endvidere omstillingsparat samt fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver
- du har kendskab til at læse og fortolke overenskomster
Du kan lide at arbejde systematisk både alene og i teams. Du har evnen til at prioritere arbejdsopgaver i pressede situationer og du har flair for at se muligheder i udvikling af arbejdsgange.
Generelt om stillingen:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge, med arbejdstid mandag til torsdag fra 8–16 og fredag fra 8–13. Du ansættes under Region Sjælland på Kofoedsminde og løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. Som HR-konsulent refererer du primært til HR-chefen som stabsfunktion under forstanderen.
Læs mere om Kofoedsminde, vores organisation og kultur ”her” samt i vores funktionsbeskrivelse.
Der afholdes samtaler mandag den 28.08.2023.
Passer denne beskrivelse på dig, så send en motiveret ansøgning, CV og gerne et foto via nedenstående link, hvor du beskriver dine erfaringer med at arbejde med HR opgaver.
Om Kofoedsminde
Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshæmmede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36465&linkref=20700&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876900