Politiet blev torsdag klokken 1.50 kaldt til en dagligvarebutik i Rødby, hvor en tyverialarm var gået i gang. Ved ankomsten fandt betjentene en smadret rude.
Senere på natten, klokken 3.30, anholdt politiet en 32-årig mand fra Roskilde, som blev sigtet for indbruddet. Under en visitation fandt politiet 11 gram amfetamin i en pose på den 32-årige, hvilket førte til en yderligere sigtelse for salg af ulovlige stoffer.
Efter endt afhøring blev den 32-årige løsladt igen klokken 6.48.