BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en god klimaforståelse? Vil du videreudvikle Lolland Kommunes klimaregnskab? Og kan du se dig selv drive klima- og energiprojekter lokalt? Så har vi brug for dig som vores nye klima- og energimedarbejder.
Klimakrisen er global men skal løses lokaltI Lolland Kommune er den grønne omstilling sat i centrum. Vi har i en årrække været frontløbere på vedvarende energi - såvel brint - som vind- og bølgeenergi og det er vores plan at fastholde denne position.
I 2021 vedtog byrådet derfor en Klima- og Energiplan, der giver et bud på, hvordan vi medvirker til at opfylde Paris-aftalen, den såkaldte DK2020-plan (concito.dk). DK2020, nu kaldet Klimaalliancen, er en ambitiøs aftale mellem landets kommuner, regioner og RealDania samt Gate 21 og den grønne tænketank Concito. Partnerskabet er et fælles fundament for klimahandling i Danmark. Det betyder også at Lolland Kommune nu for alvor skal i gang med at gå fra plan til handling og fremme det lokale klimaarbejde.
Din nye hverdagNår du starter hos os, kommer du til at sidde i vores nye klimasekretariat i Teknik- og Miljøafdelingen i Rødby, hvor du får 70 nye kollegaer fordelt på 4 forskellige teams.
Stillingen kræver, at du er selvstændig og trives godt med at arbejde tæt sammen med andre, men at du også har god mulighed for at selv at tilrettelægge arbejdet. Samtidig er der masser af læring i jobbet og mulighed for at deltage i udvikling af nye værktøjer til planlægning og monitorering af klima- og energiindsatsen.
Den største udfordring i jobbet bliver, at du skal være tovholder og have det store overblik over planen om klimarbejdet. Du er ansvarlig for planen og skal sammen med kolleger nå de fælles mål, der er sat. En del af dine arbejdstimer vil også gå med at mødes og skabe et samarbejde med forskellige eksterne partnere.
Kontoret i Rødby har en hyggelig stemning og et godt kollegialt sammenhold.
For os er det ikke vigtigt, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring. Det vigtigste er engagement, gåpåmod og lyst til at bidrage til den videre rejse mod et mere bæredygtigt Lolland.
Dine primære opgaver vil være:- At koordinere implementering af DK2020-planen
- At være tovholder for kommunens klimaregnskab
- At drive udvalgte klima- og energiprojekter i samarbejde med eksterne partnere
- At være Lolland Kommunes repræsentant i Klimalliancen
- At samarbejde om øget fokus på grøn omstilling
- Har en relevant videregående uddannelse
- Har forståelse for politiske beslutningsprocesser
- Har lyst til at sætte dig ind i komplekse og ofte tekniske problemstillinger
- Kan forstå, formidle og koordinere dagsordener på tværs af sektorer og skabe motivation omkring arbejdet
- Er en dygtig facilitator, der kan styre formen på en samtale
- Trives med tværfagligt samarbejde og har udprægede samarbejdsevner
- Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper
- Tør kaste dig ud i opgaver, hvor du ikke nødvendigvis har den største faglige viden, men mere skal bane vejen for opgaveløsningen via dine personlige kompetencer
- Trives med en udadvendt og selvstændig opgave
Du kommer til at arbejde i Teknik- og Miljømyndigheden i Rødby.
Organisatorisk er stillingen forankret som det fremgår af organisationsdiagrammet her.
Lolland Kommune er en moderne arbejdsplads, hvor hjemmearbejde, onlinemøder og fleksibilitet er en integreret del af hverdagen.
Du vil blive mødt af tillid, ærlighed og ordentlighed, og vi forventer, at du møder os med samme værdier. Du vil opleve kompetente og respektfulde kolleger og en organisation med høje ambitioner og topmotiverede ledere og medarbejdere.
Lolland Kommune står midt i en rivende udvikling. Store infrastrukturprojekter skaber vækst, udvikling og jobs, og når Femern Bælt-forbindelsen står færdig i 2029, vil den nye transportkorridor til Europa give vækstmuligheder for nye og eksisterende virksomheder.
Lolland byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købstæder, storslåede landskaber og naturoplevelser og plads til alle.
Du kan læse mere om at bosætte sig i Lolland Kommune og om mulighederne for jobs til evt. ægtefælle eller partner via linkene nedenfor:
Hjemmesiden Lolland Lever Livet.
Hjemmesiden First Mover.
Fleksible udlejningsregler i Lolland Kommune
Så søg jobbet allerede nu og senest den 21. januar 2024.
Samtaler gennemføres den 25. januar 2024. Evt. 2. samtale afholdes d. 29. januar 2024.
Løn og ansættelsesforholdDer er tale om en fast stilling på 37 timer.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Har du spørgsmål til stillingen?Er du blevet nysgerrig? Så skriv en mail til relas@lolland.dk og du vil blive ringet op af klimakoordinator Regitze Lassen. Skriv evt. hvornår du gerne vil ringes op.
Du kan også læse mere om os her på vores hjemmeside lolland.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=017e7d81)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade, 4970 Rødby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961071