Hvad er det bedste ved at bo i Rødby - med dine ord?
“Opbakningen der er til byloppemarked, den nye Skovfest, juletræstændingen”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Rødby til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Helt klart lystskoven, fordi der er fred og hyggeligt. Der er plads til alle og der er en hyggelig legeplads. Hvis det drejer sig om café/spisested, så vil jeg sige Royal café & pizzeria i Rødbyhavn.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Forhåbentlig at jeg er udadvendt og venlig. De fleste her i byen kender min mand, så jeg er som regel "Wriedts kone"”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Familien. At være sammen med vennerne i dartklubben. At gå en tur i skoven eller på jernbanestien. Mine kolleger.”
Hvem i Rødby vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Morten Høgh Eriksen, Linda Werge Stævngaard og de andre, der for et par år siden egenhændigt forvandlede et gammelt spejderhus og en vild have, til et brugbart sted og base for Lolland Dartklub. Lolland kommune lukkede jo Holeby skole og gjorde dartklubben (Holeby dart) hjemløs. Dengang var der dartklub i skolens kælder. Uden Morten og vennerne var der ikke nogen Dartklub for folk på midt- & sydlolland. Lolland dartklub holder hvert år et hyggeligt stævne i Rødbyhavn hallen, hvor der kommer omkring 300 dartspillere fra omkring 50 klubber i Danmark. Alt dette havde ikke været muligt uden Morten og Lindas stædighed, viljekraft, tro på projektet og alle de timer de i deres fritid lagde i klubben dengang.”