Nyt fra Rødby i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KARREBÆKSMINDE: Forsvundet kvinde

Siden en 73-årig kvinde forsvandt for tre dage siden, har politiet haft en omfattende eftersøgning, hvor der er ledt efter hende både til lands og til vands i hele området omkring Karrebæksminde. Til trods for en massiv eftersøgning med både droner, helikoptere og hunde er det endnu ikke lykkedes at finde den 73-årige. Men politiet fortsætter med at lede efter hende, og har stadig brug for borgernes hjælp til at finde kvinden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 

NAKSKOV: Mand sigtet for trusler

I går aftes blev en 37-årig mand fra Nakskov anholdt og sigtet for flere forhold af trusler. Manden fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F.

 

VÆGGERLØSE: Brand i værksted

Der udbrød i går klokken 7.23 brand i et værksted på Humlevænget i Væggerløse. Ilden var kraftig, og taget styrtede sammen, inden brandvæsenet fik branden under kontrol. Heldigvis kom hverken dyr eller mennesker noget til, og politiets brandteknikere skal nu undersøge, hvad der kan være årsag til branden.

 

KØRSØR: Vold mod p-vagt

På Algade i Korsør overfaldt en 51-årig mand fra København i går klokken 10.18 en P-vagt i forbindelse med udstedelse af en p-afgift. Den 51-årige ruskede vagten og truede ham, før han slap ham og forsvandt fra stedet. Senere blev den 51-årige anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

 

FAXE: Knallert kunne køre for stærkt

Onsdag klokken 20.15 var en ungersvend på vej på sin knallert, da han mødte politiet på Torvegade i Faxe. Det gik liige lovlig stærkt, så derfor blev knallerten testet på politiets rullefelt. Undersøgelsen viste, at knallerten kunne køre mindst 49 km/t, og det dur ikke, for den var kun tilladt til at køre 30 km/t. Den 17-årige blev sigtet efter færdselsloven og måtte trække hjem.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Åvænget Tirsdag 18.30 - 21 Tasker
Nysted Adelgade Tirsdag kl. 20.30 – onsdag kl. 10 Øl

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Nakskov Rødby Kl. 14.46 – 19.30 ATK 1005 29 50 km/t 104 km/t 1 klip og en betinget frakendelse
Næstved Herlufsholm Alle Kl. 10.08 – 12.05 ATK 152 1 50 km/t 60 km/t -
Sandved Hovedgaden Kl. 5.27 – 8.31 ATK 342 34 40 km/t 71 km/t 4 klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Københavnsvej Kl. 10.28 – 11.58 ATK 205 7 50 km/t 68 km/t -
Vordingborg Færgegårdsvej Kl. 12.27 – 17.12 ATK 693 38 50 km/t 69 km/t 1 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Karise Dalbyvej Kl. 20.54 – 22.24 To blev mål til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
Sorø Elmebjergvej Kl. 22.15 – 23.30 Alle kørte pænt.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Hårlev Bygaden Kl. 22.32 20-årig mand fra Køge Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Landevejen Kl. 16.00 29-årig mand fra Ringsted Kørsel i påvirket tilstand

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi