Nyt fra Rødby i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SKOLESTART

Politiet holder som vanligt ekstra øje med skolevejene i denne periode, hvor mange helt nye trafikanter er begyndt i skole. I den forbindelse holdt politiets automatiske trafikkontrol går klokken 13.21 til 19.32 på Bildsøvej i Kirke Stillinge. Her blev 421 køretøjer kontrolleret, og af dem var der 63, der kørte hurtigere end de 50 km/t, der er tilladt på stedet. Hele 17 står til et klip i kørekortet, og den hurtigste blev målt til 85 km/t, som udløser en betinget frakendelse af kørekortet.

Desuden var politiet til stede ved en række skoler i morgentimerne: Sorø Privatskole, Rønnebæk Skole, Suså Skole, Søndermark Skole, Svend Gønge Skole, Sydbyskolen og Landsgrav Friskole. Alle steder foregik trafikafviklingen i god ro og orden.  

 

VORDINGBORG: To nappet på ulovlige knallerter

Færdselspolitiet standsede mandag to knallertkørere på Krondrevet. Den første knallert blev kontrolleret klokken 12.35, og føreren var en 21-årig mand fra Store-Heddinge. Knallerten kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt, og den 21-årige havde ikke noget kørekort. Han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert og for kørsel uden førerret.

Klokken 15.00 blev en 17-årig fyr fra Vordingborg standset samme sted. Et tjek af knallerten på rullefeltet godtgjorde, at den kunne køre hurtigere end tilladt, så den 17-årige blev også sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans forældre blev underrettet om sagen.

 

VORDINGBORG: Forsøgte at sælge stjålet headset

En 36-årig mand fik søndag stjålet et headset fra sin bil, der holdt parkeret i Vordingborg, men mandag så han, at det var udbudt til salg på nettet. Den 36-årige fik kontakt til sælgeren, som han fik lavet en aftale med, og på den måde lykkedes det politiet mandag eftermiddag at tale med sælgeren. Det var en 15-årig dreng fra Stensved, som han blev sigtet for tyveriet, og headsettet kom retur til den retmæssige ejer. Den 15-åriges mor og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.

 

SKÆLSKØR: Det bliver 32,50 kroner

Politiet blev mandag klokken 14.17 kaldt til et supermarked på Næstvedvej i Skælskør, hvor personalet tilbageholdt en mand, der havde stjålet drikkevarer. Det var en 48-årig mand fra byen, som havde stoppet en flaske Lambrusco og en dåseøl ned i sin taske for at gå gennem kassen uden at betale for varerne, der havde en værdi af 32,50 kroner. Den 48-årige blev anholdt klokken 15.02 og afhørt på stedet. Han blev løsladt umiddelbart efter.

 

RØDBYHAVN: Havde indrejseforbud

En 32-årig udenlandsk mand blev mandag klokken 18.20 anholdt, da han ankom til Rødbyhavn med en Flixbus fra Tyskland. Den 32-årige havde nemlig et indrejseforbud fra 2022, som gælder frem til 2028, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 32-årige fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag.

 

                                                                          

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Faxe Kornagervej Mandag midnat – klokken 6.00 Smykker og kontanter
Guldborg Majbøllevej Fredag midnat – mandag klokken 17.30 Et stereoanlæg af ukendt mærke og to knallerter: En VGA Grido med registreringsnummer XX 7115 og en uindregistreret Kreidler
Sandved Nyvej Lørdag klokken 10.00 – mandag klokken 8.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft en enkelt hastighedskontrol:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Bildsøvej, Kr. Stillinge Mandag klokken 13.32-19.32 ATK 421 63 50 km/t 85 km/t 17 klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nykøbing - Mandag klokken 10.30-12.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Sorø Kongebrovej Mandag klokken 7.35-8.10 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Vordingborg Krondrevet Mandag klokken 15.00-15.45 To blev sigtet for at køre på ulovlig knallert, og da den ene ikke havde kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødby Kongeleddet Mandag klokken17.04 26-årig mand fra Nakskov Spiritus- og narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi