BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du rutineret vagtplanlægger og kan du lide at få kabalen til at gå op? – så er det måske dig vi søger.
Da vores kandidat har trukket sig, genopslås stillingen. Som vagtplanlægger indgår du i et team, hvor samarbejde, godt humør og evnen til at have overblik i akutte situationer bliver vægtet rigtig højt. Du vil referere til vores HR chef og vil have en bred berøringsflade til afdelingsledere, medarbejdere på afdelingerne, HR-kontoret, tillidsfolk og eksterne samarbejdspartnere.
Stillingen indebærer vagtplanlægning for Kofoedsmindes 450 medarbejdere. I den centrale vagtplansfunktion er du med til at tilgodese afdelingernes og medarbejdernes behov og samtidig sikre en effektiv udnyttelse af personaleressourcer og et struktureret forbrug af eksterne vikarer samt overholdelse af gældende overenskomster og arbejdstidsregler. Det er derfor et krav at du:
- Har erfaring med kompleks vagtplanlægning og gerne fra anden større virksomhed
- Kan læse- og fortolke overenskomster og arbejdsregler
- Du er en teamplayer
Du kan lide at arbejde systematisk og kan samtidig bevare overblikket og prioritere arbejdsopgaverne i pressede situationer. Dine gode samarbejdsevner kommer i spil når medarbejderne kontakter dig med et akut problem og forventer du er hjælpsom og løsningsorienteret. Du er endvidere omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver.
Har du erfaring med at arbejde med kompleks vagtplanlægning, regler for planlægning af ferie, frihed, omlægning af vagter, vikarfordeling på afdelingerne, samt den overordnede udformning og registrering af vagtplaner, afstemning af diverse saldi, fx normtid, ferie, afspadsering, så har vi brug for dig.
Vi forventer at du har et godt og indgående kendskab til IT-systemer, bl.a. Outlook og Excel. Vi benytter dagligt Opus vagtplan (KMD) som vagtplaneringsredskab, herunder vagtplanlægning og styring samt tidsregistrering.
Generelt om stillingen:
Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge med arbejdstid mandag til torsdag indenfor tidsrummet 07.00-16.00 og fredag 07.00-13.00. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl.
Læs mere om Kofoedsminde, vores organisation og kultur ”her”.
Hvis du har lyst til at være en del af vores spændende arbejdsplads, så send din ansøgning ved at trykke på søg jobbet, hvor du beskriver, hvordan du forestiller dig, du kan bruge din viden og erfaring på Kofoedsminde, og vi vil glæde os til at modtage den.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 28.08.2023
Om Kofoedsminde
Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshæmmede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36818&linkref=21848&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886595