BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du bred erfaring som psykolog, og set vores spændende hverdag i dokumentarserien ”De særligt farlige” på DR1? – så kunne du måske tænke dig at arbejde på Kofoedsminde?
Vi har valgt at opnormere, derfor søger vi en dygtig kollega til vores nuværende psykolog.
Vil du være med til at arbejde med en række vigtige opgaver omkring bl.a. risikovurderingen af vores beboere på Kofoedsminde. Du skal være med til at udvikle, hvordan vi bedst kobler værktøjet, HCR20 til vores socialpædagogiske praksis.
Du har ansvaret for sagssupervision og faglig støtte af medarbejdere på afdelingernes personalemøder og det med afsæt i HCR20 og BVC. Det sker i et fagligt miljø, hvor der er fokus på en virksom socialpædagogisk praksis. Her er arbejdet med beboerens affekt og tryghed blandt andet forankret i Tryghedsplaner.
Din faglighed kommer især i spil, når du er med til at styrke den faglige udvikling af medarbejderne og afdelingslederne. Individuelle samtaleforløb med vores beboere kan forekomme.
Du refererer til vores socialfaglige chef i internt samarbejde med sundhedsteam, visitation og psykiatrisk lægekonsulent. Samtidig deltager du som rådgiver og sparringspartner på visitationsmøder.
Du skal sammen med vores udviklingskonsulenter arbejde med at udvikle både værktøjer og metoder i hele risiko- og tryghedsfeltet.
Du skal kunne arbejde organisatorisk og fagligt på samme tid, da arbejdet på Kofoedsminde er komplekst. Arbejdet kræver også igangsætning og opfølgning på udviklingsinitiativer og forbedringsprojekter. I forbindelse med opstart, vil du blive tilmeldt kurset Certificering i HCR20.
Vi forestiller os, at du måske igennem dit arbejdsliv har erfaring med både klinisk arbejde og udredninger. Er du nyuddannet psykolog vil du få en spændende start på dit arbejdsliv på Kofoedsminde med en grundig oplæring af en erfaren psykolog.
Kofoedsminde er en landsdækkende sikret døgninstitution for voksne udviklingshæmmede, som er domsanbragt. Kofoedsminde har 15 sikrede afdelinger, 1 åben afdeling samt et beskæftigelses- og aktivitetstilbud beliggende i Rødbyhavn. Derudover har Kofoedsminde 2 sikrede afdelinger samt et beskæftigelses- og aktivitetstilbud beliggende på Stevns.
Læs mere:
- om Kofoedsminde
- om Kofoedsmindes pædagogiske platform; Fælles praksis og værdigrundlag Det står vi for
- i funktionsbeskrivelse
- Kommissorium for Visitationsudvalg
- se eller gense dokumentarserien ”De særligt farlige” på DR1
Generelt om stillingen
Stillingen er en fast stilling på 30 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med en attraktiv løn. Arbejdstiden aftales inden for Administrationens normale åbningstid, som er mandag – torsdag kl. 08.00 – 16.00 og fredag 08.00 – 13.00. Der vil være mulighed for ansættelse på fuld tid.
Der vil ligeledes være mulighed for hjemmearbejde samtidig med aftale om særlige vilkår for planlægning af din arbejdstid. Du vil skulle stå til rådighed for vores beboere på Kofoedsmindes afdelinger såvel i Rødby som på Stevns.
Har stillingsopslaget fanget din interesse så send din ansøgning via vedhæftede link, hvor du beskriver din uddannelsesbaggrund og tidligere erfaringer fra relevant arbejde samt hvordan du forestiller dig du kan bruge din viden i et arbejde på Kofoedsminde.
Det afholdes samtaler onsdag den 22.11.2023
Om Kofoedsminde
Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshæmmede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930590