BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rødby Skole søger børnehaveklasseleder pr. 1. februar 2024 eller snarest derefter!
Rødby skoleRødby Skole har 325 elever fordelt på 0.-9. årgang med 31 lærere og 11 pædagoger ansat.
Rødby Skole er en moderne skole, der kombinerer udsyn og visioner med lokal forankring og engagement. Vores mål er at skabe en skole, der med en professionel tilgang skaber et godt og trygt læringsmiljø, hvor alle elever bliver så dygtige, som de kan. For at det skal lykkes, har vi fokus på inkluderende lærings-fællesskaber, en åben skole og trivsel. Vi har gode rammer for forberedelse, og opkvalificering af kompetencer er en naturlig del af arbejdslivet på Rødby Skole.
Som medarbejder på Rødby Skole er du en del af et stærkt fællesskab, hvor muligheden for at være medskabende af udviklingen og meningsskabende initiativer er stor. Vi har allerede et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af personalets faglige baggrunde. Det er et samarbejde, som skaber stor værdi og som fortsat understøttes af skolens ledelse. Vi lægger vægt på at se skolens fritidsdel og undervisningsdel i en sammenhæng og dermed skabe en god hverdag for alle børn og unge. Dette understøtter vi gennem et godt og vedholdende samarbejde med elevernes forældre.
Vi søger en børnehaveklasseleder med et godt fagligt fundament, klasserums-ledelse og stærke relationskompetencer. Det er vigtigt for os, at du brænder for elevernes sociale og faglige udvikling, og at du som person har et dynamisk og fleksibelt mindset. Vi ønsker en medarbejder, der indgår i den nuværende kultur og de fællesskaber, der er skabt omkring årgangen og skolen i sin helhed.
Vi tilbyder dig:- En arbejdsplads med høj grad af medinddragelse
- En arbejdsplads i udvikling og med spændende udfordringer
- Egen arbejdsplads til forberedelse med egen arbejdscomputer
- En god og hyggelig atmosfære med gensidig respekt og stor fleksibilitet
- Flexordning
- Velorganiseret trivselsarbejde i tæt samarbejde mellem skole og hjem
- En social arbejdsplads med prioriteret teamtid og kollegial sparring
- En arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø, fleksibilitet og attraktive muligheder
- Et røgfrit arbejdsmiljø
- Er pædagog- eller læreruddannet og fagligt velfunderet
- Er engageret og ansvarsbevidst
- Er struktureret og tydelig i din undervisning og mestrer klasserumsledelse
- Er åben for nye tiltag, opsøgende, idérig og besidder gode relationskompetencer
- Er anerkendende i din kommunikation og tilgang til elever, forældre, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere
- Har viden om og mod på en inkluderende pædagogik
- Er aktiv aktør i et forpligtende teamsamarbejde
- Kan prioritere og navigere i en travl hverdag med uforudsigelige og spændende udfordringer
- Har en lyttende og anerkendende tilgang til jobbet
- Er rollemodel for god kommunikation med elever, forældre, ansatte og skolens samarbejdspartnere
Forventet opstart den 1. februar 2024 eller snarest derefter.
Få mere information om stillingen og/eller aftal tid til besøg på skolen ved at kontakte SFO- og indskolingsleder Helle Riis Pålsen på 51 73 04 30 eller skoleleder Ole Frederiksen på 22 53 10 35.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Det skal bemærkes, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest for den person, som tilbydes stillingen.
AnsøgningsprocesHvis du finder ovenstående interessant, så send os din ansøgning senest søndag den 14. januar 2024. Samtalerne afholdes mandag den 22. januar 2024 fra kl. 12.00.
Gode muligheder i Lolland KommuneVi ønsker at hjælpe nyuddannede medarbejdere med at komme godt fra start og støtter derfor med et eksternt mentorforløb, som kobler teori og praksis. Mentorforløbet indeholder tre workshops, fem coachingtimer med mentor, samt mulighed for netværk med andre nyuddannede.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=22cb7f6a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Rødby Skole, Byskolevej, 4970 Rødby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961449