Sommerjob som bilpladsmedarbejder hos Scandlines i Rødby

dato

Introduktion

Er du klar til at tage ansvar for at skabe en smidig og sikker trafikafvikling – og sikre en god oplevelse for tusindvis af rejsende hver dag?

Hos Scandlines søger vi engagerede og strukturerede kolleger til vores team på bilpladsen i Rødby, der kan arbejde maj til august.

Som en del af bilplads-teamet bliver du en nøgleperson i at sikre, at lastbiler, biler og passagerer ledes korrekt og effektivt ombord på færgen. Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kommunikation er afgørende – både med kolleger og kunder.

Scandlines tilbyder en professionel og alsidig arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, faglig udvikling og en stærk holdånd. Hos os er hver dag forskellig, og du vil få en vigtig rolle i at sikre, at logistik og kundeservice går op i en højere enhed.

 

Jobbeskrivelse

Hos os skal kunderne altid møde et professionelt team, der er høflige, imødekommende og arbejder effektivt.

Du er med til at sikre, at de rigtige biler bliver lastet i den rigtige rækkefølge, så færgen udnyttes optimalt. Det kræver samarbejde, overblik og tydelig kommunikation via radio – også når tingene går stærkt.

 

 

Ansvarsområder

De primære opgaver på bilpladsen er:

  • At sikre at biler og fragt kommer på færgen i den rigtige rækkefølge, så færgen lastes optimalt.
  • At være medansvarlig for tydelig og venlig kommunikation via radio. 

 

Faglige kompetencer

 Vi forventer at

  • du kan tale og forstå dansk som arbejdssprog
  • du kan forstå og tale lidt engelsk
  • hvis du kan tale og forstå lidt tysk, er dette en fordel

Personlige kompetencer

Vi søger dig, der kan arbejde selvstændigt og samtidig bevare en positiv og professionel tilgang – også i pressede situationer.

 

Vi tilbyder

Konkurrencedygtig løn i henhold til overenskomst mellem 3F Transport og Bilfærgernes Rederiforening.
Medarbejderrabatter og adgang til forplejning.
Udlevering af arbejdstøj og klare uniformsregler.
Et uformelt og trivselsorienteret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde.

 

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Teamleder Ann Jensen på mobil 7268 6758.


Du kan også besøge vores Facebook og Instagram eller finde mere information på www.scandlines.dk.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtale. Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når de rette kandidater er funde

 

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Scandlines Danmark ApS, Færgestationsvej, 4970 Rødby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/da196c8f-21fc-441e-8abc-6b7d26344f03

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet