Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
RØDBYHAVN: Øl og spiritus på 29%
Politiets grænsekontrolafdeling standsede torsdag aften klokken 22.39 en varebil, der kom i land fra færgen i Rødbyhavn. Den var tungt lastet med øl og spiritus, og en kontrolvejning afslørede da også, at den vejede 4.520 kg. Det var 1.020 kg mere end tilladt – eller et overlæs på 29% - og føreren, en 53-årig mand fra Brøndby Strand, blev sigtet for overlæs. Føreren fik besked på at læsse så meget gods af, at bilen kom ned på den tilladte vægt, inden han kunne fortsætte.
SORØ: 17-årig sigtet for vold
En 17-årig fyr fra Sorø blev natten til fredag anholdt i Sorø. Det skete, efter at han havde været oppe at diskutere med en 29-årig mand ved Klosterkirken, og diskussionen mundede ud i, at den 17-årig slog den anden flere gang i ansigtet med knytte hånd. Den 29-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse, og den 17-årige blev umiddelbart efter episoden anholdt klokken 2.18. Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt. De sociale myndigheder er underrettet om sagen, og den 17-årige blev løsladt efter afhøringen.
SLAGELSE: Efterlyst mand anholdt
Fredag klokken 3.19 så en politipatrulje en bil, der kørte meget hurtigt fra Vestmotorvejen ad afkørsel 39 i Slagelse, og betjentene besluttede sig for at tjekke bilen og føreren. Bilen blev kort efter fundet forladt på Trafikcenter Alle, og lige i nærheden gik to let forpustede mænd. Det viste sig, at den ene – en 26-årig mand fra Sønderborg – var efterlyst til afsoning af en fængselsstraf, og han blev derfor anholdt klokken 3.49. Passageren i bilen var en 16-årig fyr fra Kolding, og han blev også anholdt. Politiet undersøger nu bilen og de to anholdtes forhold, og den efterlyste bliver overført til afsoning.
INDBRUD
Politiet har det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Fakse | Kornagervej | Hus | Torsdag kl. 08:00 – 13:00 | Play Station 4 |
Holeby | Errindlevvej | Landejendom | Torsdag kl. 14:30 | Tøj og kontanter |
Rønnede | Svalevej | Hus | Torsdag kl. 09:30 – 12:00 | Ukendt |
Vordingborg | Tiendevej | Hus | Torsdag kl. 02:45 | Intet stjålet |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Fjenneslev | Ringstedvej | Torsdag kl. 14:49 – 15:26 | 1 køretøjer blev standset og kontrolleret. 1 blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip. |
Fuglebjerg | - | Torsdag kl. 12:15 – 13:00 | 21 køretøjer kontrolleret, og det gav 14 sager: 3 kørte på konstruktivt ændret lille knallert, 2 anvendte ikke styrthjelm på lille knallert, 2 havde ikke tegnet forsikring på lille knallert, 1 havde en passager bag på knallerten og passageren blev også sigtet, en kørte på en uindregistreret knallert og 4 brugte håndholdt mobiltelefon under kørsel med personbil. |
Næstved | Havnegade | Torsdag kl. 18:30 – 21:00 | 2 sager i alt: 1 kørsel frem mod rødt lys, 1 konstruktiv ændring af lille knallert. |
Næstved | Kyse Bygade | Torsdag kl. 16:00 – 16:45 | 6 sager i alt: 3 for brug af håndholdt mobil, 1 for kørsel uden førerret, 1 for overladelse, 1 for fejl og mangler (knust forrude) |
Sorø | - | Torsdag kl. 13:10 – 14:20 | 23 køretøjer kontrolleret, og det gav 4 sager: 2 brugte håndholdt mobiltelefon, 1 førte motorcykel på fortovet og 1 havde fejl og mangler, så køretøjet bliver indkaldt til syn. |
Vordingborg | Næstvedvej | Torsdag kl. 11:00 – 12:30 | 14 køretøjer blev standset og kontrolleret. En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dannemare | Maglehøjvej | Torsdag kl. 10:29 – 13:45 | ATK | 106 | 9 | 80 km/t | 101 km/t | - |
Haslev | Moltkesvej | Torsdag kl. 14:01 – 16:01 | ATK | 255 | 20 | 50 km/t | 89 km/t | 1 klip |
Karise | Køgevej | Torsdag kl. 17:05 – 19:35 | ATK | 235 | 56 | 50 km/t | 77 km/t | 9 klip |
Korsør | Skovvej | Torsdag kl. 07:04 – 10:30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 822 | 54 | 50 km/t | 76 km/t | 1 klip |
Nakskov | Langøvej | Torsdag kl. 07:43 – 09:55 | ATK | 78 | 2 | 60 km/t | 75 km/t | - |
Nykøbing Falster | Gaabensevej | Torsdag kl. 10:35 – 17:00 | ATK | 4441 | 61 | 60 km/t | 84 km/t | 2 klip |
Slagelse | Slotsalleen | Torsdag kl. 11:09 – 13:15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 267 | 4 | 50 km/t | 62 km/t | - |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Hvedevænget | Fredag kl. 00:31 | 31-årig mand fra Herlufmagle | Spirituskørsel |
Præstø | Rosagervej | Fredag kl. 02:45 | 26-årig mand fra Præstø | Narkokørsel. Den 26-årige havde 0,5 gram kokain og fem mindre poser med i alt 7,2 gram hash på sig. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Rødby | Færgestationsvej | Fredag kl. 04:11 | 20-årig mand fra Herlev | Narkokørsel |
Rødby | Færgestationsvej | Fredag kl. 01:50 | 25-årig mand fra Hillerød | Spiritus og narkokørsel |
Sorø | Skjoldvej | Torsdag kl. 00:46 | 25-årig mand fra Dianalund | Narkokørsel |