Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Rødby - mandag den 12. juli

Profilbillede
dato

Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: Svindlede med Covid-19 støttemidler

En 21-årig mand fra Slagelse er sigtet for bedrageri efter hans enkeltmandsvirksomheder har søgt og fået udbetalt lønkompensation for i alt 616.000 kr. – penge som han efterfølgende uretmæssigt udbetalte til sig selv.

 

SMÅLANDSHAVET: Politiet på øhop

En slags øhop blev det til, for fredag var færdselspolitiet på besøg på Fejø og på Agersø. Mellem klokken 13.00 og 21.00 var politiet på Fejø, og i det tidsrum blev to sigtet for spirituskørsel, og den ene blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden, mens den anden blev sigtet for kørsel uden førerret. Derud over blev en enkelt bilist sigtet for ikke at have spændt sit barn forsvarligt fast.

Fra klokken 15.00-20.30 var politiet på Agersø. Her blev en enkelt standset og sigtet for narkokørsel.

 

GEDSER: Rejste ind i landet med skunk i lommen

En 23-årig mand forsøgte fredag klokken 16.00 at rejse ind i landet med 2,1 gram skunk i forlommen på sin hættetrøje. Men desværre for ham gik toldernes narkohund en tur op og ned af gangen i den bus, han rejste med. Og den markerede der, hvor den 23-årige sad med sin kæreste. Skunken blev beslaglagt, bøden betalt og den 23-årige rejste videre.

 

SKÆLSKØR: Brand på plejecenter

Fredag klokken 18.21 udbrød der brand på Skælskør Plejecenter. Branden var formentlig påsat af en beboer, der efterfølgende bliv indlagt til observation for røgforgiftning. En 78-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for brandstiftelse og varetægtsfængslet.

 

HASLEV: Røg joints ved gymnasiet

Politiets patrulje mødte fredag 21.53 fem unge mænd ved Midtsjællands Gymnasium i Haslev. Tre af mændene røg hash og den ene – en 24-årig mand fra Haslev - stod med en joint i handen, da politiet kom. Han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

 

MARIBO: Sigtet for så meget spirituskørsel, at bilen blev beslaglagt

Lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en anden trafikant om, at der kørte en bil på Østre Landevej ved Maribo, og de slingrede og ind imellem var den ovre i det modgående spor. Kort efter fandt en politipatrulje frem til bilen og føreren, der var en 64-årig kvinde fra Holeby. En alkometertest afslørede, at hun havde en promille, der var et stykke over to promille, hvilket kvalificeret til betegnelsen vanvidsbilist. Hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel klokken 14.45, og på grund af promillens størrelse blev hendes førerret inddraget, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

NÆSTVED: Kørte påvirket og skjulte hash

En politipatrulje, der lørdag eftermiddag kørte på Engvej i Næstved, besluttede sig for rutinemæssigt at tjekke en bilist, der kørte foran. Bilisten parkede ved Netto på Toldbodtorvet og gik ind i forretningen sammen med en passager i bilen. Det var en 20-årig mand fra Ringsted, som var sammen med en 22-årig mand, der også er fra Ringsted. Den 20-årige virkede påvirket af stoffer og blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da videoovervågningen fra forretningen blev gennemgået, så det ud som om, de to skjulte noget bag nogle poser kaffe. Her fandt politiet en lille pose med fire klumper hash på i alt 1,9 gram, og de to mænd blev herefter begge to sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

HASLEV: Havde 1,3 kg hash i bilen

En 27-årig mand fra St. Heddinge holdt lørdag aften i en bil på Vibeeng Allé i Haslev, da en forbipasserende politipatrulje rutinemæssigt ville tjekke bilen. Det viste sig, at den 27-årige bogstavelig talt sad på 14 plader hash på i alt 1,399 kg, og da politiet efterfølgende foretog en ransagning af den 27-åriges bopæl, fandt betjentene 10 plader hash på i alt 1 kg. Den 27-årige blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, og han blev løsladt igen søndag klokken 9.50.

 

NÆSTVED: Stjal tøj i Bilka

En 18-årig mand fra Lille Skensved blev lørdag klokken 23.29 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at personalet i Bilka i Næstved Storcenter havde tilbageholdt den 18-årige, som var gået gennem kassen med flere forskellige stykker tøj, som han ikke havde betalt for. Et vidne havde set ham fjerne prismærkerne fra varerne, og derfor blev han standset efter kasselinjen. Den anholdte havde solbriller, smykker og tøj for i alt 1.679 kroner, og han blev efterfølgende afhørt på politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen klokken 2.08.

 

SLAGELSE: Sat af toget uden gyldig opholdstilladelse

Lørdag klokken 23.44 fik politiet en anmeldelse om, at der var en passager i et tog på banegården i Slagelse, som togpersonalet ønskede, blev sat af toget på grund af nogle uoverensstemmelser med andre rejsende. Det var en 20-årig udenlandsk mand, som kom fra Sverige, men han havde ingen gyldig opholdstilladelse, og derfor blev han anholdt klokken 0.59 og sigtet for ulovligt ophold. Den 20-årige blev overført til politiets udlændingekontrolafdeling, som nu undersøger hans forhold nærmere.

 

SLAGELSE: Fire unge sigtet for at svine politiet til

Søndag klokken 20.20 spillede en gruppe unge meget høj musik på arealerne uden for Antvorskov Skole i Slagelse.  De unge fik besked på at skrue ned for den meget potente højtaler, som de havde medbragt. Samtidig fik de besked om, at højtaleren ville blive beslaglagt, hvis de blev ved at spille højt. Den tilrettevisning provokerede tilsyneladende adskillige af de unge. Blandt de verbale perler, patruljen måtte lytte til var: "Pansersvin", "bumser", "svanser", samt "4-0 til Palle", som refererer til et firedobbelt politidrab i 1965. De fem højrøstede ungersvende blev alle sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Specielt den ene, en 18-årig mand fra Slagelse opførte sig så provokerende og konfronterende, at han blev anholdt og kørt på politigården. To af de andre var under 18, så hér havde politiet lejlighed til at ringe til deres mor og fortælle at der var en bøde på vej med posten.

 

NAKSKOV: Sigtet for at bruge peberspray i slagsmål

Søndag klokken 21.29 kom flere personer op at slås på Hoskiærsvej i Næstved, og en 22-årig mand blandede sig i slagsmålet, hvor han brugte en peberspray mod de andre. Politiet blev tilkaldt, og den 22-årige blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov og løsladt igen klokken 23.40. To andre deltagere i slagsmålet – en 21-årig mand og en 24-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev den 24-årige anholdt og taget med til politistationen.

 

NÆSTVED: Havde 23 gram hash

I anden anledning var politiet natten til mandag i en lejlighed i Næstved, og en gæst på stedet – en 27-årig mand – forsøgte ved synet af politibetjentene at skjule noget under hynderne i sofaen. Det viste sig at være en lille pose med i alt 23 gram hash. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Kalvehave Solvænget Hus 5/7 14.00 – 9/7 15.00 1 tablet
Nakskov Kløvervænget Hus 7/7 15.00-9/7 13.45 TV, iPads, Computere
Slagelse Lejlighed Lejlighed 9/7 09.00-15.00 Intet
Slagelse Thistedvej Hus 9/7 20.30 – 10/7 09.00 Ur

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Karsholtevej 10/7 16.07-19.25 Bestilt ATK 204 2 80 96  
Dianalund Per Degns Vej 9/7 15.58-18.30 Bestilt ATK 171 23 50 86

4

1 betinget frakendelse

Maribo Kirkevejen 9/7 6.52-7.52 Bestilt ATK 10 1 50 61 0
Nakskov Strandpromenaden 9/7 9.08-11.08 Bestilt ATK 81 1 50 61 0
Næstved Vordingborgvej 10/7 08.25-11.30 ATK 617 10 60 83 1
Næstved Østre Ringvej 10/7 11.54-13.08 ATK 609 6 60 80 0
Næstved Østre Ringvej 11/7 11.03-13.20 Bestilt ATK 1007 38 60 79  
Rønnede Faxevej 9/7 9.02-11.02 ATK 577 31 50 71 3
Rønnede Faxevej 9/7 11.43-12.43 ATK 381 24 60 83 1
Sorø Slagelsevej 9/7 19.18-21.40 ATK 138 0 60    
Sorø Slagelsevej 10/7 13.45-15.20 ATK 661 0(!) 60    
Sorø Slagelsevej 11/7 13.22-15.00 ATK 312 1 60    
Sorø Vestmotorvejen 11/7 15.26-19.30 ATK 445 27 130 166 I betinget frakendelse

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

Politiet har haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Agersø Agersø Møllevej 9/7 15.00-20.30

9 køretøjer undersøgt

1 narkokørsel

Rødbyhavn   9/7 14.37-19.38

7 køretøjer undersøgt

1 spirituskørsel

1 kørte i nødsporet

1 håndholdt mobiltelefon

Slagelse   10/7 02.45-03.35

4 køretøjer undersøgt

1 Spirituskørsel

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Politiet har standset 16 påvirkede bilister i weekenden – alle MÆND:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Agersø Gamlevej 9/7 16.20 52-årig mand fra København Narkokørsel
Fejø Birkestien 9/7 17.15 44-årig mand fra Fejø Spirituskørsel
Fejø Dybvigvej 9/7 16.42 56-årig mand fra Fejø Spirituskørsel & kørsel i frakendelsestiden
Næstved Engvej 10/7 17.20 20-årig mand fra Ringsted Narkokørsel
Næstved Gardehusarvej 9/7 8.59 20-årig mand fra Horsens Spirituskørsel
Næstved Vordingborgvej 12/7 02.04 44-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel
Rødby Maribo Landevej 9/7 15.17 62-årig mand fra Søllested Spirituskørsel
Rødbyhavn Havnegade 9/7 15.25 24-årig mand fra Maribo Spirituskørsel
Sakskøbing Agerupvej 11/7 12.50 59-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel
Slagelse Idagårdsvej 10/7 03.35 21-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Slagelse Vestmotorvejen 11/7 20.58 58-årig mand fra Sandved Spirituskørsel
Sorø Alleen 10/7 16.45 21-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Vordingborg Københavnsvej 9/7 9.30 18—årig mand fra Herlev Narkokørsel (ved egen køreprøve)
Vordingborg Mønsvej 11/7 0.45 30-årig mand fra Bogø By Spirituskørsel, narkokørsel & kørsel i frakendelsestiden
Vordingborg Mønsvej 11/7 00.45 30-årig mand fra Bogø By Spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden & narkobesiddelse
Vordingborg Næstvedvej 9/7 00.41 19-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel

 

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
36 8 0 0

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi