Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
KORSØR: Brudt en stribe biler op
I løbet af natten har en eller flere gerningsmænd brudt flere biler op, som stod parkeret på parkeringspladsen ved Korsør Station på Storebæltsvej. I hvert af tilfældene er den forreste siderude blevet knust og kølehjelmene åbnet på bilerne. Hvis du har oplysninger eller har set noget mistænkeligt i tidsrummet 03.30-06.17 i nat/morges, så ring gerne til politiet på telefon 114.
NAKSKOV: Hoppede på vinduer så de blev knust
Det var formentlig to unge mænd, der i aftes klokken 21.20 begik groft hærværk på en skole på Søvej i Nakskov, ved at hoppe på nogle ovenlysvinduer, så de blev knust. Videoovervågning viser, at de begge er ca. 15-17 år gamle , ca. 175-185 centimeter høje og almindelige af bygning. Begge er lyse i huden, den ene har mørkt, mellemlagt hår, mens den anden har kort, brunt hår. Begge var iført mørkt tøj med hvidt logo på brystet. Oplysninger i sagen til politiet på telefon 114.
NYKØBING: Endnu en sigtelse i narkosag
For nogle uger siden blev en 44-årig mand anholdt og sigtet for besiddelse af en større mængde amfetamin til videresalg, samt for overtrædelse af knivloven, da han befandt sig på Nykøbing F. banegård. Han blev efterfølgende varetægtsfængslet frem til 11. maj. Politiets efterforskning har nu ført frem til endnu en anholdelse, hvor en 30-årig mand fra lokalområdet er sigtet for salg af narko, efter at politiet i går fandt en større mængde hash ved en ransagning af hans bolig. Den 30-årige fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing.
RØDBY: Brød Covid-19- selvisolation
En 56-årig mand rejste i går middag ind i landet i Rødby – og det havde han også gjort dagen før. Dermed har manden brudt sin selvisolation. Han fik en sigtelse for overtrædelse af sundhedsloven.
KORSØR: Færdselskontrol på Motolavej i Korsør
Politiet havde i går en færdselskontrol på Motolavej i Korsør mellem klokken 20.37 – 21.37. Her blev seks køretøjer blev standset, og af dem var der en, som blev sigtet for at køre uden førerret, en for at køre bil selv om han var påvirket af narko, og en for at have 1,6 gram hash på sig.
NAKSKOV: Tre sigtet for tyveri af båd
I går klokken 18.39 fik politiet en opringning fra en mand, som mente, at der var nogle mænd, som var ved at stjæle en fiskekutter, der lå ved Havnegade i Nakskov. Ganske kort efter var en politipatrulje på stedet, og ombord på kutteren traf betjentene tre mænd, som i første omgang påstod, at de havde købt båden. Det var dog ikke noget at ejeren vidste noget om. Derfor blev de tre mænd sigtet for tyveri af skib. Det drejer sig om en mænd på hhv. 26, 29 og 49 – alle fra Næstved.
HORSLUNDE: kvinde sigtet for brandstiftelse
Sent i går aftes opstod der brand i et hus på Højagervej i Horslunde. Huset blev hurtigt overtændt, og trods brandfolkenes indsats brændte huset ned. Politiets har efterfølgende anholdt og sigtet en kvinde for brandstiftelse, og hun fremstilles i dag klokken 13 i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Nakskov | Solsikkevej | Hus | Onsdag kl. 12.55 – 16.50 | Intet |
Nykøbing | Frisegade | Lejlighed | Onsdag kl. 23.29 | Kontanter |
Slagelse | Skovvejen | Hus | Lørdag kl. 18 – onsdag kl. 16.30 | Smykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Korsør | Skovvej | Kl. 9.03 – 11.33 | ATK | 417 | 11 | 50 km/t | 76 km/t | 2 klip |
Korsør | Tårnborgvej | Kl. 11.48 – 12.52 | ATK | 390 | 2 | 50 km/t | 60 km/t | - |
Slagelse | Sdr. Ringgade | KL. 5.21 – 11.35 | ATK | 1712 | 8 | 60 km/t | 73 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Korsør | Motalavej | Onsdag kl. 20.37 – 21.37 | Seks køretøjer blev standset, og af dem var der en som blev sigtet for at køre uden førerret, en for at køre bil selv om han var påvirket af narko, og en for at have 1,6 gram hash på sig. |
Korsør | Skovvej | Onsdag kl. 21.46 – 23.45 | Ni blev målt til at køre så hurtigt at de står til et klip i kørekortet, og en blev målt til at køre 100 km/t, hvor 60 km/t er tilladt – det giver en betinget frakendelse af kørekortet. |
Præstø | Rosagervej | Onsdag kl. 9.14 – 10.21 | Fem blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon. |
Stege | Æbelnæsvej | Onsdag kl. 11.20 – 11.50 | Ingen sager |
Stensved | Vordingborg | Onsdag kl. 10.40 – 11.32 | Fire blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Onsdag kl. 14 - 19 | En blev målt til at køre 163 km/t på motorvej, hvilket udløser et kørselsforbud, en står til et klip i kørekortet for at køre mindst 140 km/t i en 90 km/t zone. En blev sigtet for at køre uden førerret, og to blev sigtet for at køre for tæt på de forankørende. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Korsør | Møllevangen | Onsdag kl. 21.16 | 18-årig mand fra Korsør | Kørsel i påvirket tilstand |
Nørre-Alslev | Riserupvej | Onsdag kl. 17.32 | 42-årig mand fra Nørre-Alslev | Kørsel i påvirket tilstand |
Slagelse | Kongevejen | Onsdag kl. 22.12 | 21-årig mand fra Slagelse | Kørsel i påvirket tilstand |