Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
VORDINGBORG: Kørte bil selvom førerretten var inddraget
I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet i går klokken 12.52 en 43-årig mand, da han kom kørende i bil ad Sydmotorvejen mod nord ved Bogø. Det viste sig, at den 43-årige havde fået inddraget sin førerret, og da det ikke var første gang, at han var blevet standset uden at have gyldigt kørekort, så blev hans bil beslaglagt, og han blev sigtet efter færdselsloven.
ESKILSTRUP: Brand i lade
I går klokken 13.21 fik politiet en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en lade på en gård på Ravnstrupvej i Eskilstrup. Selv om redningsmandskabet kom hurtigt i gang med slukningsarbejdet, havde flammerne fået så godt fat, at bygningen brændte næsten helt ned. Heldigvis kom ingen til skade. Politiets brandteknikere skal nu undersøge, hvad der kan have startet branden.
RØDBYHAVN: Blev standset med amfetamin og peberspray
Politiet standsede i går klokken 15.25 på Færgestationsvej i Rødbyhavn en 35-årig udenlandsk mand, da han kom kørende i bil fra færgen fra Tyskland. Den 35-årige virkede noget påvirket af euforiserende stoffer, og en narkotest viste da også, at han havde taget amfetamin. Ved den efterfølgende visitation fandt politiet amfetamin på ham, og i en sidedør i hans bil blev der fundet en peberspray. Så derfor blev den 35-årige anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand, efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Sakskøbing | Maltrup Vænge | Båd | 19/12 klokken 00.01 – 23.59 | Endnu ikke opgjort |
Slagelse | Marievangsvej | Hus | Søndag klokken 10.00 – onsdag klokken 10.00 | Pung med personlige papirer |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Bogø By | Sydmotorvejen | Onsdag klokken 12.50 – 13.20 | Hastighedskontrol. Tilladt hastighed 110 km/t. 1 sigtet for at køre 122 km/t, hvilket udløste et klip i kørekortet, 1 sigtet for at køre uden førerret, og da det var 3. gang blev bilen beslaglagt. |
Nørre Alslev | Sydmotorvejen | Onsdag klokken 12.10 – 12.37 | Hastighedskontrol. Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dalmose | Skælskørvej | Onsdag klokken 11.55 – 14.58 | ATK | 177 | 5 | 60 km/t | 87 km/t | 2 klip |
Faxe | Vemmetoftevej | Onsdag klokken 08.35 – 13.30 | ATK | 104 | 2 | 50 km/t | 68 km/t | - |
Næstved | Slagelsevej | Onsdag klokken 11.55 – 16.55 | ATK | 156 | 6 | 60 km/t | 74 km/t | - |
Slagelse | Vestre Ringgade | Onsdag klokken 10.28 – 16.45 | ATK | 1251 | 42 | 50 km/t | 98 km/t | 1 betinget frakendelse |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Ringstedgade | Onsdag klokken 23.55 – torsdag klokken 00.07 | 20-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel, kørsel uden førerret og manglende sikring af køretøj |
Rødby | Færgestationsvej | Onsdag klokken 15.25 | 35-årig mand fra Polen | Narkokørsel og våbenloven |