BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Teamkoordinator til Kofoedsmindes Beskæftigelses- og aktivitetstilbud i Rødbyhavn.
Har du bred erfaring inden for § 103 området? Er du god til have mange bolde i luften og bevare overblikket og har du lyst til positivt og engageret at indgå i vores 2 personers koordinator team på Kometen? – så er det måske dig vi søger.
En spændende og udfordrende teamkoordinator stilling på Kofoedsmindes § 103 beskæftigelse Kometen er ledig, så vi har brug for dig. Kofoedsmindes § 103 beskæftigelse består samlet set af en Beskæftigelses- og Aktivitetschef og 2 teamkoordinatorer, 25 medarbejdere både håndværkere og pædagoger, 2 teams og 4 hoved aktivitetsområder nemlig: drift- og vedligeholdelses teamet med Træ og metal og Det grønne område. Kultur- og uddannelsesteamet med Kreative aktiviteter, kost og motion samt Musik, Skole og E sport. Vi tilbyder beskæftigelse og aktiviteter på dagsbasis og enkelte dage også aften aktiviteter til Kofoedsmindes 100 beboere. Kometen arbejder sammen med beboernes bo afdelinger og nogle få beboere er i arbejde på eksterne arbejdspladser.
Som Teamkoordinator har du en stor berøringsflade hvilket kræver imødekommenhed, koordinering, overblik og gode kommunikationsevner i løsning af opgaver, der ofte har mange parter involveret.
Du er en alsidig, hjælpsom, løsningsorienteret og stabil kollega med godt humør. Du har gode samarbejdsevner og du forstår vigtigheden i at løfte i flok og støtte hinanden samt har interesse for eller erfaring med nedenstående primære opgaver:
- Organisering af aktiviteter til beboerne
- Sagsbehandling
- Team samarbejde
- Gennemførsel af forandringer i en organisation præget af traditioner
Vi forestiller os, at
- Du har en relevant uddannelse – gerne pædagog uddannet måske suppleret med en håndværksmæssig eller anden relevant uddannelse
- Du er en rutineret IT-bruger og kommer hurtigt ind i nye systemer
- Du er åben og imødekommende, god til at formulere dig skriftligt og du er endvidere omstillingsparat samt fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver
- Du har kendskab til projekt og forandrings arbejde
Du kan lide at arbejde systematisk både alene og i teams. Du har evnen til at prioritere arbejdsopgaver i pressede situationer og du har flair for at se muligheder i udvikling af arbejdsgange. Du er robust og kan lide at arbejde med mennesker som har haft vanskelige kår i livet.
Generelt om stillingen:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge, med arbejdstid mandag til torsdag fra 8–16 og fredag fra 8–13. Det forventes du kan tage del i arbejdet på gulvet om nødvendigt og kan påtage dig aftenarbejde i begrænset omfang. Du ansættes under Region Sjælland på Kofoedsminde. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Som Teamkoordinator i Kometen refererer du primært til Beskæftigelses- og aktivitetschefen.
Læs mere om:
- Kofoedsminde
- Socialpædagogisk praksis - Fælles praksis
- Værdier
- Funktionsbeskrivelse
Der afholdes samtaler mandag den 18.09.2023.
Forventet opstart d. 1. november 2023.
Passer denne beskrivelse på dig, så send en motiveret ansøgning, CV og gerne et foto via nedenstående link.
Om Kofoedsminde
Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshæmmede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36938&linkref=22189&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888877