To kvinder anholdt for butikstyveri i Rødby

dato

Torsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse fra et supermarked i Rødby, hvor medarbejderne havde tilbageholdt to kvinder for butikstyveri. Kvinderne, som er henholdsvis 19 og 27 år gamle, blev anholdt klokken 13.52.

Den ene kvinde havde betalt for nogle få varer, men gik gennem kassen med flere andre varer uden at betale. Den anden kvinde gik gennem kassen med en taske fyldt med varer, som hun heller ikke betalte for. Tyveriet havde en samlet værdi af knap 600 kroner.

Efter anholdelsen blev kvinderne taget med til politistationen i Rødbyhavn, hvor de blev afhørt. De blev løsladt igen klokken 16.26.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi