Ufaglært hjælper til respiratorisk arbejde i nattevagter søges på Lolland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE:  4970 Rødby
Søg jobbet: Ansøg her

Vi søger hjælper til en vikarstilling hos en ung, humørfyldt mand på 29 år i Rødby. Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et team, der udfører respiratorisk behandling og overvågning hos den unge mand.

Vi leder specielt efter dig der brænder for:

  • At yde din indsats som gør en kæmpe forskel for et andet menneske
  • Faglige udfordringer og opkvalificering
  • At være en vigtig del af et team der hjælper hinanden fleksibelt og solidarisk ved ferieafholdelse og sygdom

Du tilbydes et spændende job, hvor gode fysiske rammer går hånd i hånd med spændende udfordringer og gode kollegaer.
Borger er kørestolsbruger, og har mange ungdommelige interesser, bl.a. musik, film, motorsport og superligafodbold.

JOBBESKRIVELSE:
Du skal, sammen med dine kollegaer, sikre 24 timers lægeordineret respiratorisk behandling og overvågning i borgers hjem.
Borger har tracheostomi og er tilkoblet hjemme-respirator. Du behøver ikke have prøvet det før, men nysgerrighed omkring området er et plus.

Vi tilbyder grundig oplæring fra erfarne kollegaer efter principperne for ”Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet”, udarbejdet af RespirationsCenter Øst.
Du bliver efterfølgende certificeret efter evaluering på Respirationscenteret. Borger er desuden fint i stand til at bidrage med vejledning under din oplæring.

Du har ikke selvstændige vagter før du har gennemført certificering. Du vil bl.a. blive oplært i: betjening af respirator, tubeskift og sugning i luftveje.

Arbejdet varetages i borgers hjem, hvor han bor sammen med sine forældre, sin søster og sin bror. Der er desuden et hjælperhold mere i huset, som er tilknyttet borgers bror. De fysiske rammer er særligt indrettet til at være handicapvenlige og kan derfor rumme hjælperhold, med alt hvad der følger af installationer; loftlift mm. som sikrer grundlag for et godt og sundt arbejdsmiljø.

Opgaverne omfatter desuden praktisk hjælp, håndsrækninger og ledsagelse til aktiviteter og i almindelighed. Alle opgaver indenfor personlig pleje er kommunalt visiterede, du skal derfor udelukkende varetage den respiratoriske pleje.
I hverdagen forventes det, at du som hjælper, i perioder er deltagende i hverdagen, ligesom du med mellemrum vil være ”fravalgt” (i overensstemmelse med lægeordinationen). I disse perioder er du stand-by og opholder dig i hjælperværelse.

Arbejdet er tilrettelagt som 12-timersvagter, som tilgodeser langsigtet planlægning. Særligt værdsætter dine kollegaer mulighederne for sammenhængende hverdagsfri. Vi søger medarbejder som er indstillet på at arbejde i nattevagts-rul i tidsrummet kl. 20.00-08.00, i en stilling som fast vikar.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af hjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Kan tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt/efter aftale
  • Vikar
  • Sidste frist for ansøgning: 12.12.2023
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

Handicapformidlingen repræsenterer mangfoldighed i alle henseender, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnicitet.

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 138,16 kr. eller 140,50 kr. ved minimum tre års anciennitet. *
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Maria Fornitz Arvesen på mail: maria@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 92 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200864

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942356

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet