Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
MARIBO: Anholdt efter vejvrede
To mænd blev torsdag eftermiddag anholdt efter et tilfælde af vejvrede, som fandt sted i Jernbanegade i Maribo. De to mænd kom kørende på elløbehjul, og i krydset Museumsgade/Jernbanegade var de ved at blive ramt af en modkørende bil. Mændene vendte om og fik standset bilisten, en 71-årig mand fra Nykøbing. Det kom til noget tumult, hvor den 71-årige blev skubbet omkuld på jorden og fik nogle slag i hovedet, men de to mænd blev anholdt umiddelbart efter klokken 13.06. Det var en 23-årig og en 30-årig mand, begge fra Rødby, og de blev sigtet for vold og afhørt, inden de blev løsladt igen klokken 15.35.
NYKØBING: Sigtet for tyveri af parfume og øjenvipper
Politiet fik torsdag eftermiddag en anmeldelse om, at personalet i en forretning i Jernbanegade tilbageholdt en kvinde, som var mistænkt for at have stjålet varer. Det var en 33-årig udenlandsk kvinde, som havde taget en parfume og nogle falske øjenvipper, men som ikke havde betalt for varerne. Hun blev anholdt klokken 13.20 og afhørt ved hjælp af en tolk. Kvinden blev sigtet for butikstyveri og løsladt igen klokken 14.56. Hun står nu til en bøde på 1.500 kroner.
FUGLEBJERG: Uddelte lussinger
En 45-årig mand blev torsdag eftermiddag sigtet for vold, efter at han havde haft en uoverensstemmelse med en 14-årig dreng på Byagervej. Den 14-årige havde fået en lussing, og en anden mand blandede sig for at standse volden. Det var en 40-årig mand, som så også fik tildelt et par flade. Politiet fandt på baggrund af vidneforklaringer frem til den 45-årige, som blev sigtet. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der udløste volden.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Herlufmagle | Slettevej, Gelsted | Torsdag klokken 0.10 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Næstved | Valmuevej | Onsdag klokken 23.00-23.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Korsør | Tjærebyvej, Halseby | Torsdag klokken 15.57-19.55 | ATK | 68 | 1 | 50 km/t | 60 km/t | - |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Torsdag klokken 7.11-13.30 | ATK | 1564 | 2 | 60 km/t | 70 km/t | - |
Sorø | Katrinelystvej, Pedersborg | Torsdag klokken 15.12-17.20 | ATK – bestilt færdselskontrol | 140 | - | - | - | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 17.51-21.30 | ATK | 4064 | 57 | 130 km/t | 159 km/t | - |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Ring Syd ved Borupvej | Torsdag klokken 18.48 | 29-årig mand fra Næstved | Narkokørsel |
Ruds-Vedby | Jyderupvej | Torsdag klokken 16.28 | 36-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Vordingborg | Algade | Torsdag klokken 17.36 | 49-årig mand fra København | Narkokørsel. Den 49-årige havde 0,5 gram hash med sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |