Onsdag kl. 11.19 blev politiet kontaktet af en bekymret borger, der havde observeret en bil, der slingrede kraftigt på Nakskov Landevej i Rødby.
Borgeren mistænkte, at det kunne være en spritbilist. Da politipatruljen stoppede bilen, viste det sig dog hurtigt, at det ikke var spirituskørsel.
Bilisten havde simpelthen glemt sine briller, som han ifølge sit kørekort skulle bære under kørsel.
Bilisten, der kommer fra Søllested, blev sigtet for manglende agtpågivenhed og kan nu forvente en bøde på 1.000 kr.