Rødby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
LUNDBY: En lugt af hash
Fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at der sad tre mænd i et skur i Lundby, og at der lugtede påfaldende af hash i nærheden. En politipatrulje rykkede ud, og på adressen fandt politibetjentene tre mænd i alderen 19-49 år. Den 49-årige havde et gram hash på sig, mens en 22-årig mand havde 0,3 gram. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Slagsmål i Ramsherred
To mænd kom fredag klokken 20.56 op at toppes i Ramsherred, og politiet blev tilkaldt. En 17-årig mand fra Næstved blev sammen med en 23-årig mand fra Haarby sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og den 23-årige var så ophidset, at han blev anholdt klokken 21.10 og taget med til politistationen for at få ro på stedet. Han blev løsladt igen lørdag morgen klokken 5.28. En tredje mand, der er 27 og fra Ebberup, råbte efter politiet, og han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
ESKILSTRUP: Bøde efter afbrænding af haveaffald
Politi og brandvæsen blev fredag aften kaldt til Gundslevmagle Skovvej ved Eskilstrup, hvor der var udbrudt brand i et brændeskur. Ilden var opstået efter, at en 45-årig mand havde brændt haveaffald i en olietønde, og derfra bredte ilden sig til skuret, som dog hurtigt blev slukket. Den 45-årige står nu til en bøde på 1.500 kroner for overtrædelse af beredskabsloven.
NÆSTVED: Ville ikke rette sig efter dørmand
En 26-årig mand fra Næstved var lørdag morgen ved et værtshus i Ramsherred i Næstved, hvor han imidlertid ikke ville rette sig efter dørmandens anvisninger. Den 26-årige råbte op, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da politiet nåede frem. Han blev dog ved med sin utryghedsskabende adfærd, og for at få ro på stedet, måtte politiet anholde den 26-årige klokken 4.10. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han dampede lidt af, inden han blev løsladt igen klokken 5.52.
MARIELYST: Slagsmål på gaden
En 24-årig mand fra Nakskov havnede tidligt lørdag morgen i slagsmål med en 27-årig mand fra Glostrup på Marielyst Strandvej. De to mænd virkede fulde, og de blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
RØDBYHAVN: Tungt lastet varebil
Politiets udlændingekontrol i Rødbyhavn standsede lørdag klokken 21.00 en tungt lastet udenlandsk varebil, der rullede i land fra færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 77-årig udenlandsk mand, og ved en kontrolvejning af bilen viste det sig, at der var et overlæs på 950 kg, hvilket svarer til ikke mindre end 34% af den tilladte totalvægt. Bilen var fyldt op med drikkevarer, og den 77-årige fik besked på at læsse så meget af, at han lovligt kunne fortsætte. Han blev sigtet for at køre med overlæs.
SLAGELSE: Med en joint på banegården
Søndag klokken 0.30 fik politiet en anmeldelse om, at der sad nogle personer på banegården i Slagelse og røg hash. I et venterum mødte politibetjentene en 29-årig mand og en 25-årig og en 26-årig kvinde. Der lugtede tæt af hash, og den 26-årige havde da også en joint. Den blev konfiskeret, og den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Flere sigtelser i nattelivet
Natten til søndag var der flere, der havde en ikke helt hensigtsmæssig adfærd i nattelivet. En 18-årig mand fra Næstved råbte efter politiet, som kørte gennem Ramsherred, og han blev derfor kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det skete klokken 2.40. En bekendt til den 18-årige blandede sig og ville ikke rette sig efter politiet. Det var en 48-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En anden nattegæst blandede sig i politiet arbejde og ville ikke oplyse fødselsdag og navn til politiet, så han blev anholdt og sigtet for både overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen. Det viste sig, der var tale om en 18-årig mand fra Herlufmagle, og efter hans id var blevet fastlagt, blev han løsladt igen klokken 3.15. En 36-årig mand blev kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen klokken 3.16, fordi han ikke ville rette sig efter anvisningerne fra dørmændene på et værtshus.
NÆSTVED: Brugte ukrudtsbrænder - sigtet efter beredskabsloven
Søndag klokken 14.17 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en garage på Gustav Wieds Vej. En 34-årig kvinde, som tidligere på dagen havde brugt en ukrudtsbrænder, blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
NÆSTVED: Råbte på gaden
Søndag klokken 20.48 indløb flere anmeldelser om, at en mand råbte fra et tag på Fabriksvej i Næstved. Det var en 37-årig mand, som råbte efter både forbipasserende og politiet. Han blev anholdt klokken 20.54 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
NÆSTVED: 42-årig sigtet for butikstyveri
En 42-årig kvinde blev søndag klokken 21.40 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at hun umiddelbart forinden havde stjålet forskellige varer i et supermarked, men hun gik gennem kasselinjen uden at betale for varerne. På grund af vidneforklaringer fandt politiet frem til kvinden, som blev taget med til politistationen, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 22.32.
NYKØBING: Tre sigtet for hærværk
Et vidne anmeldte mandag klokken 4.59, at tre personer drog hærgende gennem Østergågade i Nykøbing, hvor de væltede borde og stole og hev blomster op af forskellige blomsterkrukker. Politiet fandt frem til to 15-årige og en 16-årig dreng, der alle tre blev sigtet for hærværk. Den 16-årige fandt anledning til at bruge kedelige gloser over for politibetjentene, så han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Dysted | Dystedvej | Fredag klokken 15.00 – lørdag klokken 18.20 | Lysestager, urtepotteskjulere, et ur, kgl. Porcelæn og en lysekrone af ukendt fabrikat |
Eskilstrup | Nybyvej, Ovstrup | Søndag klokken 19.34 | Sølvtøj, lamper og stole |
Faxe | Kornagervej | Lørdag klokken 20.00 – søndag klokken 11.30 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Faxe Ladeplads | Sommervej | Fredag klokken 23.00 – lørdag klokken 10.00 | En sort Porsche Cayenne med registreringsnummer DC 50416 |
Mogenstrup | Toften | Lørdag klokken 1.30-23.55 | Øreringe af guld, en tupilak, en MacBook og kontanter |
Nakskov | Louisevænget | Fredag klokken 11.00 – lørdag klokken 10.00 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Nakskov | Skolebakken | Fredag klokken 9.00-11.50 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Nakskov | Østre Allé | Torsdag klokken 19.00 – fredag klokken 18.00 | Pc af ukendt mærke |
Næstved | Agertoften, Appenæs | Fredag klokken 14.00 – søndag klokken 16.55 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Næstved | Gallemarksvej | Fredag klokken 16.00-23.59 | En sølvmetallic VW Golf, årgang 2011, med registreringsnummer GW 38013 |
Næstved | Herluf Trolles Vej | Fredag klokken 10.13 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Præstø | Fjordparken | Fredag klokken 11.00 – lørdag klokken 13.00 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Præstø | Rugvænget | Lørdag klokken 13.30-17.25 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Præstø | Rødegårdsvej | Lørdag klokken 2.00 | Et mindre beløb i udenlandsk valuta |
Præstø | Rødegårdsvej | Fredag klokken 22.00 – lørdag klokken 4.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Præstø | Tranevej | Fredag klokken 21.00 – lørdag klokken 8.00 | En pung med danske og svenske kroner |
Rønnede | Leestrupvej, Leestrup | Lørdag klokken 12.00 – søndag klokken 11.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Slagelse | Jonsvangen | Søndag klokken 8.00-14.00 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Slagelse | Klokkestøbergade | Lørdag klokken 11.00-22.58 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Slagelse | Søndermarksvej | Fredag klokken 21.00 – lørdag klokken 20.30 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dannemare | Tillitsevej | Lørdag klokken 15.27-17.00 | ATK | 15 | 2 | 50 km/t | 71 km/t | Et klip |
Enø | Enø Kystvej | Fredag klokken 13.58-16.58 | ATK – bestilt færdselskontrol | 226 | 20 | 40 km/t | 57 km/t | To klip |
Karise | Alslevvej, Alslev | Fredag klokken 9.33-10.33 | ATK – bestilt færdselskontrol | - | - | - | - | - |
Karise | Stevnsvej | Fredag klokken 5.52-8.54 | ATK | 297 | 6 | 70 km/t | 111 km/t | Et klip |
Korsør | Tårnborgvej | Fredag klokken 6.59-8.30 | ATK | 313 | 3 | 50 km/t | 62 km/t | - |
Munke-Bjergby | Kalundborgvej | Fredag klokken 9.25-13.30 | ATK | 726 | 64 | 60 km/t | 97 km/t | Seks klip |
Nakskov | Brückersvej | Lørdag klokken 17.47-19.40 | ATK | 35 | - | - | - | - |
Nakskov | Tårsvej, Branderslev | Søndag klokken 14.44-18.02 | ATK | 212 | 30 | 50 km/t | 86 km/t | Fem klip |
Nykøbing | Guldborgvej, Sundby | Lørdag klokken 13.57-20.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 217 | 3 | 60 km/t | 84 km/t | Et klip |
Næstved | Havnegade | Fredag klokken 17.47-20.00 | ATK | 532 | 14 | 50 km/t | 78 km/t | Tre klip |
Rødby | Havnevej | Søndag klokken 16.53-18.03 | ATK | 55 | 10 | 50 km/t | 75 km/t | To klip |
Rødby | Ringsebøllevej | Søndag klokken 14.20-16.20 | ATK | 60 | - | - | - | - |
Sakskøbing | Engestoftevej, Slemminge | Fredag klokken 19.13-1.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 35 | 18 | 50 km/t | 94 km/t | 10 klip og en betinget frakendelse |
Sorø | Kalundborgvej | Fredag klokken 9.25-13.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 726 | 64 | 60 km/t | 97 km/t | Seks klip |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Faxe | Rønnedevej | Lørdag klokken 23.07 | 39-årig udenlandsk mand | Spirituskørsel |
Faxe | Torvegade | Fredag klokken 20.24 | 44-årig mand fra Faxe | Spirituskørsel |
Korsør | Tårnborgvej | Søndag klokken 9.08 | 20-årig mand fra Vemmelev | Narkokørsel. Den 20-årige havde en låsbar foldekniv med et blad på 9,5 cm og fem gram kokain og blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer |
Næstved | Skyttemarksvej | Lørdag klokken 21.35 | 30-årig mand fra Høng | Narkokørsel. Den 30-årige havde en enhåndsbetjent kniv og 3,4 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer |
Næstved | Teatergade | Lørdag klokken 16.54 | 28-årig mand fra Fjenneslev | Narkokørsel. Den bil, den 28-årige var kørende i, var meldt stjålet dagen forinden, så han blev også sigtet for tyveri af bilen |
Næstved | Teglvænget, Ladby | Fredag klokken 17.46 | 37-årig kvinde fra Søborg | Spirituskørsel |
Nørre Alslev | Baltivej | Fredag klokken 19.20 | 30-årig mand fra Brønshøj | Narkokørsel |
Nørre Alslev | Bativej | Fredag klokken 22.40 | 32-årig mand fra Nykøbing | Spirituskørsel og kørsel uden førerret |
Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Lørdag klokken 19.00 | 35-årig mand fra Præstø | Narkokørsel |
Slageslse | Vestmotorvejen | Fredag klokken 21.09 | 26-årig mand fra Højbjerg | Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort |
Stege | Lendemark Hovedgade | Lørdag klokken 16.25 | 26-årig mand fra Stege | Narkokørsel |
Vordingborg | Mønsvej | Fredag klokken 1.15 | 21-årig mand fra Mern | Narkokørsel |